Beskrivelse
Layout tool
Med mit (når jeg selv skal sige det) helt geniale layout tool kan du nemmere placere matter og baggrunde med ens afstande til kanterne. Helt perfekt til lag på lag kort.
Layout tool består af en base med vinkelret hjørne, en lille kant som du skubber dit nederste lag karton op til. Ovenpå basen presser du dit valgte afstandsstykke over de to firkanter og skubber delene sammen. Nu kan du skubbe din matte eller baggrund op til vinkelhjørnet. Hullet i base og afstandsstykke er lavet for smart opbevaring: sæt dem evt på en ring eller hæng dem direkte i en krog.
Jeg har lavet afstandsstykker fra 1mm til 10mm og endda med mål som fx 7.25mm (!) Det var da jeg testede med flere af mine die udstansninger af forskellige typer rammer… Nogle endte bare med lidt sjove mål 😀 Det betyder samtidigt, at du jo kan kontakte mig og få lave et afstandsstykke til lige netop din favorit.
Der er indtil videre kun lavet 3 forskellige afstandsstykker i inches: 1/4″, 1/8″ og 3/8″.
Jeg har desuden designet nogle forlængere, så du kan låse 2 baser sammen med tilpasset afstand fx hvis du laver 12″x12″ layouts, eller bare ønsker at bruge 2 layout tools til kortfremstilling. Indtil videre er der forlængere til A-format 14.85cm, 14cm, A-format 10.5cm og til layouts på 12″.
Alle delene købes enkeltvis. Grunden hertil er simpel: du behøver til de fleste ting kun 1 base, så ingen grund til at lave færdige sæt, så du ender med langt flere baser end du behøver. Og så kan man altid udvide med afstandsstykker, som det lige passer.
Jeg anbefaler at bruge 1 base til de fleste kortprojekter. Hvis du vil benytte muligheden for mine forlængere skal du bruge 2 baser.
Eksempler:
- MWL A5 ramme fra Sketches 6 (63416) bruger 10mm afstandsstykke til kanten på et A5 kort.
- Rigtig mange ramme-dies bruger 2.5mm og 5mm til kanten af et europæisk A-format kort: A7 og A6.
- Du vil gerne lave en matte, hvor du kan se 2mm af kortbasen hele vejen rundt: du skal vælge 2mm afstandsstykke.
De printes i hvid PETG, hvilket er mere fleksibelt og bedre til formålet.
De kan med fordel kombineres med mine skabeloner til kortbaser og matter, som du kan finde her
Jeg viste blandt andet dette produkt i en LIVE på min YouTube kanal, hvis du vil høre om og se mig bruge dem. Du finder optagelsen her








