Udstikkere

Udstikkere

Her finder du udstikkere til fx smykkefremstilling i Fimo ler o.l. Du kan få special-designet egne udstikkere eller præge-værktøj til dine ler-projekter.

Rengøring: Vaskes i hånden ved maks 45 grader. Brug dedikeret børste til at skrubbe ren for eventuelle ler-rester.  Jeg printer som udgangspunkt vores udstikkere i hvid PLA, det betyder, at der kan ske afsmitning af farve fra fx alcohol ink o.l. Ligeom karry kan smitte af på hvide plastik-grydeskeer. Men jeg synes, det er vigtigt at kunne se synlige rester af ler, som skal fjernes. Disse ville være sværere at se, hvis udstikkerne var mørke/farvede.

For nemmere brug, kan man benytte kartoffelmel/Maizena o.l. på sine udstikkere. Bare husk at børste ovenskydende pulver væk inden bagning. Til dette bruger jeg en blød pensel.

Man kan også bruge husholdningsfilm mellem udstikker og ler. Dette giver, udover total ren udstikker, en sjov buet effekt.

Nogle udstikkere vil have prægemønster. De vil blive tydeligere, jo tykkere din lerplade er.

De helt små udstikkere fungerer bedst på tyndt udrullet ler. Ellers er der risiko for, at ler sætter sig fast i udstikkeren.